fredag den 18. november 2016

Småkager...

Idag skulle jeg have gjort det sidste rent, jeg mangler soveværelse og badeværelse, men jeg hader at gøre badeværelse rent, så det blev lige udsat til fordel for orangestænger..
De blev rigtigt gode, men hele portionen blev ikke helt god, min ovn lever sit eget liv så den varmer ikke ens, inde bagved i siderne varmer den mere end resten af ovnen, så der var nogle der blev lidt mørke, men der blev da en god portion alligevel...
100g marcipan
200g blød smør
225g mel
90g sukker
1 appelsin

Riv appelsinskallen og pres juicen.
Riv marcipanen og bland den med smøret.
Bland mel, sukker, appelsinskallen og 1 tsk af juicen i og rør det til en jævn dej.
Kør dejen igennem småkageindsatsen i kødhakkeren.
Skær stykker af ca 6 cm og kom dem på en bageplade med papir og bag dem i 10 min. ved 200 grader.
Smelt 150g chokolade og dub den ene ende af kagerne i..
Læg dem på et stykke bagepapir og lad chokoladen sætte sig, hvis det skal gå lidt hurtigere sæt dem i køleskabet..
De blev rigtigt gode..


onsdag den 9. november 2016

Det der hvide der...

Idag har beastie set rigtig sne første gang...
Der skulle åbenbart nogle overvejelser til inden døren blev åbnet...
 Det der med kolde tær er han ikke helt så vild med, og det lugter mærkeligt..
Men det er rå sjovt at lege i alligevel...
Så hvis der kommer mere skal vi jo nok ud og lege...
Nu er jeg også ved at være træt af at vente på restvare, det er snart 3 uger siden det første kom i rest og jeg har ikke hørt noget endnu, det er lidt træls ikke at kunne give et svar til dem der venter på det..
Jeg kan godt forstå nogle konsulenter har haft kunder der har været træt af dem når de ikke kunne give et svar, men hvad skal man svare? Når man ikke selv ved noget?
Nu håber jeg snart det kommer, ellers kan det godt være jeg bliver lidt mopset...
Jeg skal også snart igang med småkager, i år tror jeg det bliver orangestænger, vaniliekranse, flødeboller og selvfølgelig fyldt chokolade...
Jeg ville også gerne have en form til et kagehus, de er bare dyre ellers er det sådan nogle kedelige nogle, jeg har set man kan få en form til et chokoladehus også, men det er bare endnu dyrer, det kunne ellers være cool, men vi kunnenok ikke nænne at spise det...