mandag den 29. september 2014

Alt det på én gang....

I dag kom der nogle flere color snaps jeg har bestilt fra Kina..
I en masse fine farver, jeg er nu mest vild med den grønne... Der er 10 sæt af hver, så jeg skal nok have bestilt nogle flere, jeg skulle lige være sikker på det passede til min tang inden jeg bestilte for mange, men de passer perfekt... 
I den anledning fik jeg også lavet min hættekjole færdig,
Den manglede bare de hvide color snaps foran...
Jeg syntes den er blevet rigtig god og sød....
Idag kom også mine mønstre fra laralil ind af døren, dem har jeg også ventet spændt på.
Så har jeg lidt nyt at gå igang med, så mangler jeg bar noget nyt stof til...
Stof og stil har list forskelligt jeg godt kunne tænke mig. 
Jeg vil også prøve det nye strygestof, for at finde ud af om det er noget for mig, det ser godt ud når andre laver det...

fredag den 19. september 2014

Sæbe..

Jeg har været igang med at støbe sæbe, det er nu meget hyggeligt, det dufter i hele huset når
sæbemassen er smeltet i vandbadet 
og duften og farven er tilsat...

Denne gang lavede jeg en gul and med blomsterduft... 
Så er jeg spændt på hvordan den bliver når den kommer ud af formen..

torsdag den 18. september 2014

Altid det samme...

Det er så kedeligt altid at give tøj til nogen der lige har fået et barn...
De fleste kommer med tøj i så lille en str at de svømmer i det og næsten ikke kan nå at få det brugt...
Jeg har lavet en badekåbe i fleece, jeg ville have levet et hættehåndklæde men stofbutikkerne har kun hvid frotté og jeg gider ikke farve det...
Jeg syntes den blev rigtig sød, det er ligefør jeg burde lave en mere til gemmerne... 

onsdag den 10. september 2014

Nougat mmmmm.

Det viste sig da jeg ryddede op i skabene, at alt mit nougat og marcipan og mit mandelmel er ved at løbe over datoen... 
Og da jeg var hjemme i lørdags startede jeg med at bage mazarintærte med nougat, den smager bare så godt...

Bund:
125g koldt smør
175g mel
3 spsk sukker
1 æggeblomme (gem hviden til fyldet)
Smuldr smør i melet. Tilsæt sukker og æggeblomme. Saml hurtigt og stil på køl en times tid.
Rul dejen ud (jeg ruller den altid mellem to stykker bagepapir, ellers hænger det i bordet og kagerullen).
Beklæd en tærteform med dejen.

Fyld:
150g blødt smør
1 knsp salt
125g sukker
200g revet marcipan
1 æg
1 æggehvide

200g nougat til glasur

Rør sukker, salt og det bløde smør grundigt sammen. 
Rør marcipanen blød med ægget og æggehviden. Bland de to ting sammen og fordel det over den ubagte bund.
Bag tærten ved 200 grader i 25 minutter.
Køl tærten af, smelt nougaten over vandbad og smør den på.
Jeg lader den hvile i køleskabet til dagen efter så er den ekstra god. 
Den skal spises kold ellers bliver den vammel efter min smag.
Næste weekend står på macarons hvis jeg får tid... Og så skal jeg ha kigget lidt på mine nye silikone forme...
Kop og kande har lige nu Wiltons hjerteform sæt på tilbud til 300 det er godt nok billigt, men som nævnt før har jeg så at sige ikke mere plads i mit køkken... Desværre...

lørdag den 6. september 2014

Det er vist ved at være tiden...

Til at tage mig sammen og for alvor finde symaskinerne frem...
Lynlåsen er gået i stykker på en jakke, så den skal skiftes imorgen (jeg HADER at sy lynlåse i).
Så derfor har jeg været i 'stof og stil' og 'stof 2000' idag for at finde den rigtige lynlås, det er altså ikke helt nemt at komme ind til stof og stil mere nu de har lukket den vej og de også har spærret Rugårdsvej af ved det gamle Cinnemax og al den trafik der er nu... Men jeg fandt da der ind med lidt hjælp...
Jeg syntes det er et underligt udvalg af lynlåse de to butikker har, stof og stil har enten metal lynlåse eller de kraftige plast lynlåse når de skal være lange og delbare, stof 2000 har spiral lynlåse og nogle smalle plast lynlåse, hvorfor har begge butikker ikke lidt af hvert i stedet? Det er da lidt belastende at skulle køre to steder hvis man ikke lige ved hvad de hver især har..
Nå men udover det har de da taget sig seriøst sammen med deres stof, jeg kunne have brugt en million på forskellige stoffer derinde (for ikke at snakke om tilbehør), det er længe siden de har haft så godt et udvalg efter min smag.. 
Så det blev til lidt:

Jeg er helt vild med det her, så det skulle bare med hjem...
Og så var der lige nogle plast trykknapper guld og sølv stjerner, de skulle også lige med hjem sammen med værktøjet til dem...