lørdag den 8. marts 2014

''This is not at all the life i thougt i would couse for myself, but some days i look up, and i realise that i'm...

....happy.''
Citat af Eva Longoria i Desperate housewives...
Men jeg tænker hvornår ved man om man er det? Lykkelig må på en måde være en længere varende sindstilstand, man kan vågne i dag og være mere glad end i går men det gør ikke en lykkelig...
Går det først op for en hvad der kan gøre en lykkelig når man indser det ikke kommer til at ske for en? 
Så man i bund og grund aldrig bliver lykkelig...
Eller er lykken noget man kan jage?
At være tilfreds med tilværelsen er det det tætteste man kommer på lykken?
Lykke er ikke noget man kan få foræret, give til nogen eller købe, at bruge al sin energi på at tilfredsstille modparten er nedslidende og gør kun alting værre og mere udholdeligt, når det man gør ikke er godt nok, at skulle lide det ene nederlag efter det andet fordi modparten aldrig bliver tilfreds og kræver mere end det er muligt at gi er alt andet end vejen til lykken, men hvad er vejen? 
Det der bullshit med at følge sit hjerte er da kun til at stikke op hvor solen aldrig kommer til at skinne, det er nok individuelt hvordan man når dertil, men hvordan finder man ud af hvad vejen er?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar