Det der jul...

Jul er en fantastisk tradition..

...For dem som har børn...

Jeg kan godt lide traditionen, jeg kan bestemt også godt lide gaverne, men det er også en tid hvor mange incl undertegnede bliver i et sjovt humør, ikke rigtig dårligt heller ej godt, men svævende et sted der imellem, jeg har ikke været særligt vild med jul siden mine forældre gik fra hinanden, for som barnet imellem føler man at man svigter den part som man ikke holder jul sammen med, samtidigt med det ved man at det man 'sidste år' kendte som jul ikke bliver igen...

Jeg husker vores jul hjemme i hasmark tydeligt som et kært minde, at vi alle fire var der, brormand og jeg pyntede træet, vi spiste den lang tids forberedte mad og den længe ventede is med mandel i, og bror tændte lysene på træet for jeg var for lille, så jeg fulgte med lige i hælene på ham, men vi ventede utålmodigt på mor skulle blive færdig med at rydde op i køkkenet for vi endeligt kunne komme ind i de brune læder møbler og få vores mange gaver fra hele familien...

Når vi så næste dag efter at have været travt optaget af vores gaver, skulle til den årlige julefrokost ved mormor og morfar om aftenen, det var så hyggeligt hele familen alle vores fætre, kusiner, mostre, onkel og en gang imellem familien fra antverpen, der var selvfølgelig de tider hvor mine to kusiner holdte mig udenfor, men så var der jo de mindre fætre og kusine eller min ene moster som altid havde tid til lige at lave et eller andet, hun var/er aldrig som de andre 'kedelige' voksne..

Men nu mangler der en del familie medlemmer, den bedste morfar i verden, nogle onkler og en tante, det er altid hygsomt når der sker noget i vennersminde men det bliver aldrig helt det samme igen..

Min mor giver mig stadig julekalender og det er egentlig det bedste ved julen for mig også julegaverne selvfølgelig, men den der lille gave hver dag gør bar det hele lidt mere hyggeligt, i år har jeg fået en masse gode ting og sybøger i massevis så nu har jeg noget at gå igang med..

Men udover den pakkekalender, og så når de en sjældent gang holder noget i vennersminde, så er jeg egentlig ikke så begejstret, jeg gemmer det til hvis jeg en dag skulle risikere at have en mini at skulle fejre det med, det ved jeg til gengæld også hvor meget jeg ville gøre ud af, men indtil da vil jeg holde det så minimalistisk som det nu kan lade sig gøre, det der underlige humør det sidder godt fast...

Jeg får også julegave på arbejde og nogle vognmænd og et par enkle chauffører og en vikar der lige  har en lille symbolsk ting med, hvilket jeg sætter pris på der er nogen der tænker på en selvom de ikke behøver det..